fredag den 17. august 2012

Introduktion til vikingetiden

Hej alle
Her skriver grupperne deres indlæg: introduktion til vikingetid
Efterfølgende kommenteres de.

8 kommentarer:

  1. Vikingetiden - Julie, Julie, Lena og Sophie.

    Perioden strækker sig fra ca. 800-1050.
    Mellem oldtiden/forhistorisk tid og middelalderen.

    Begyndelsen defineres af det først kendte af den serie nordiske togter i Vesteuropa, der begyndte kort før år 800: plyndringen af det berømte Lindisfarne Kloster på en lille ø ved Nordenglands kyst den 8. juni 793.

    Kendetegn:
    Danske, norske og svenske vikinger drog på plyndrings- og erobringstogter samt handelsfærd i hele Europa og dele af Asien. De bosatte sig i gamle kulturlande som England og Frankrig, men også i hidtil næsten eller helt ubeboede områder som Færøerne, Island og Grønland, hvorfra de nåede Amerika.
    Perioden har siden de islandske sagaforfattere i 1200- og 1300-tallet været omgivet af megen romantik og spiller stadig en stor rolle i landenes nationale identitet.
    Vikingerne er skiftende blevet opfattet overvejende som krigere og røvere, som handelsmænd eller som landmænd.
    Vikingetidens samfund var stærkt lagdelt: Øverst var kongen og de store høvdinge - aristokratiet. Frie bønder udgjorde et mellemled. Jordløse landarbejdere lå derunder, og lavest stod trællene.
    Slægten var det grundlæggende fællesskab, men der var også andre fællesskaber med gensidige forpligtelser, der kunne træde i dens sted. Et sådant fællesskab kunne gælde ejerforhold til et skib eller være et samlag af krigere eller en handelssammenslutning.
    Ægteskab var en alliance mellem ligestillede og deres familier.
    Kvinder havde vistnok frie forhold, undtagen når det drejede sig om ”hor”. De havde selvstændig status og kunne udøve selvstændig autoritet, men deres centrale opgaver lå i hjemmet med husholdning og børneopdragelse. Kristendommen reducerede gradvist kvinders råderum. Børn havde vistnok deres særlige livsramme, og først med indførelsen af kristen gravskik bliver barnegrave almindelige på gravpladserne.

    Nye tider:
    I vikingetiden vandt kristendommen indpas i Skandinavien, og de nordiske lande etableredes som riger.
    Udover kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og befæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift.
    Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene.
    Vikingetiden er den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.
    Jellingmonumenterne signalerer et nyt syn på kongemagten. Samtidig synes de i den sidste udformning med hedenske og kristne anlæg side ved side at signalere et politisk budskab om glidende overgang til kristendommen. Den store runesten giver et særlig markant signal om tradition og fornyelse: Indskriften er i runer (ikke latinsk skrift), og sproget er dansk (ikke latin).

    Forudsætninger:
    1. Vikingeskibene – gav hurtighed og mulighed for større rækkevidde.
    2. Merkantil – En stigene efterspørgsel på nordeuropæiske varer fra resten af Europa.
    3. Ingen stærk magt syd for DK i det meste ad 700-t.
    4. (England tilgængelig i 800-t)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej piger!

      Vi synes, at det er nogle vildt gode kendetegn af vikingetiden i er kommet frem til (meget kortfattet og præcist). Samtidig er det super godt, at i får sagaerne med ind i det, og det at slægten var det grundlæggende fællesskab - for de to ting går jo nærmest hånd i hånd. Til sidst synes vi også, at inddragelsen af jellingmonumenterne er super, idet det viser overgangen til Kristendommen under vikingetiden.

      - Niklas, Shkumbin, Basir & Kadir.

      Slet
  2. Vikingetiden - Sebastian - Peter - Sinan - Michelle

    Fakta

    Vikingetiden omfatter ca. Perioden fra 800-1050

    Starter med vikingernes angreb på det nordengelske kloster i Lindisfarne i 793

    Slutter omkring år 1000, da vikingetogterne hørte op.

    Vikingerne blev mest kendt for deres plyndringstogter, hvor de primært røvede sølv og andre kostbarheder fra klostre, kirker, slotte og byer i Vesteuropa.

    Samfundet var stærkt lagdelt:
    Øverst = Kongen + de store høvdinge - aristokratiet.
    Mellemled: de frie bønder
    Dernæst = Jordløse landarbejdere
    Nederst = trællene

    Kvinder havde frie forhold under vikingetiden. Dette indebar bl.a. selvstændig status og selvstændig autoritet. Deres centrale opgaver lå dog i hjemmet med husholdning og børneopdragelse. Men som følge af kristendommen, reduceres kvindernes råderum og selvstændighed.

    Det enkelte menneskes identitet bliver først og fremmest defineret af slægtens status. Slægten var det grundlæggende fællesskab og derfor var ære et centralt begreb.

    Kristendommens indførelse: Hvilket medførte nye holdninger til liv og død, familie, individ og ægteskab, gudsdyrkelse og religiøs organisation.

    Forudsætninger

    1) Teknisk: Vikingeskibene, der var med til at give vikingerne en hidtil uset rækkevidde og hurtighed, både i forbindelse med krig og handel.
    2) Merkantil: I 700-tallet steg Europas efterspørgsel efter nordeuropæiske varer, især pelsværk, hvilket førte til en stigende handel og ligeledes til grundlæggelsen af en række nye byer i Nordeuropa, bl.a. Ribe. Handlen gav nye muligheder, bl.a. ved at befolkningen selv kunne deltage som købmænd, eller drage fordel af handlen enten i form af sørøveri eller mere sofistikeret ved beskyttelse mod betaling af afgifter.
    3) Klimatiske: den jævne temperaturstigning resulterede i en forlænget vækstsæson, hvilket medførte et større udbytte og dermed resurser.

    Eftervirkningerne:

    - Møntvæsenet
    - Skat og told
    - Administrativ inddeling
    - Teknologiske: Skibe, møller og redskaber

    SvarSlet
  3. Vikingetiden - Maja, Maria, Mads og Camilla 3.j

    Vikingetiden var perioden fra ca. år 800-1050. Ordet viking betød dengang søkriger, sørøver eller hærfærd til søs. Det forsvandt fra det danske sprog, men kom igen med de islandske sagaer i 1800-tallet og har efterfølgende lagt navn til perioden. Vikingetiden defineres især gennem togterne, der udgik fra de skandinaviske lande, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900.
    Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger både bagud og fremad, da der i løbet af de ca. 250 år blev introduceret mange grundlæggende nyheder, som slog rod og blev udviklet. Udover kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Desuden er Vikingetiden også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.
    Vikingerne var dog ikke altid brutale krigere, mange var også helt almindelige handelsfolk, som rejste rundt og solgte deres varer. I løbet af denne periode, blev det danske område samlet til et kongerige. Vikingerne døde i en ung alder enten pga. kamp eller af sygdomme, såsom lungebetændelse, der ikke var muligt at kurere dengang. De boede i langhuse og levede side om side med kvinder, slaver og husdyr og fik tiden til at gå med huslige pligter, snitteri og småspil. Om lørdagen samledes vikingefamilien til en ugentlig vaskedag. Heraf kommer ordet lørdag, som stammer fra det gamle nordiske ord løverdag, der betyder vaskedag. I vikingeperioden blev Norden en del af samtidens og de efterfølgende tiders historieskrivning.

    SvarSlet
  4. Niklas, Shkumbin, Basir og Kadir.


    Vikingetiden strakte sig fra år 800 til år 1050. Vikingetiden er kendt for de store plyndringstogter fra de skandinaviske lande (Danmark, Norge og Sverige), hvor de primært røvede fra klostre, kirker, slotte og byer i Vesteuropa. Samtidig var vikingetiden også kendt for erobringerne og bosættelserne i fremmede lande. Heraf kan nævnes erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016. Bosættelserne var ikke kun i kendte kulturlande, men også ubeboede områder såsom Færøerne, Island og Grønland (hvorfra de nåede Amerika). Under vikingetiden vandt kristendommen frem i Skandinavien. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur under vikingetiden, idet man fik møntvæsen, broer, ekspanderende kongemagt, bøger og latinsk skrift.
    Samtidig var handelsfærden i hele Europa og dele af Asien også med til, at kendetegne vikingetiden. Handelsfærden blev muliggjort pga. de daværende skibe, som også referres til som vikingeskibe. Disse skibe var lette og hurtige, og det gav vikingerne en fordel i både handel og krig.
    Trods vikingernes ry som krigere, bestod samfundet af fiskere, bønderne, handlende og håndværkere. Der eksisterede et aristokrati, hvor kongen og de store høvdinge stod øverst, og hvor jordløse landarbejdere næsten lå nederst i samfundet. Kvinderne havde under vikingetiden frie forhold, men deres centrale opgaver lå i hjemmet. Det ophørte dog med kristendommens indførelse, hvor kvindernes råderum blev reduceret. Kristendommens indførelse førte nye holdninger med sig i forhold til liv og død, familie (slægten var det grundlæggende fællesskab, og det var det der definerede individets identitet), individ og ægteskab, gudsdyrkelse og religiøs organisation samt mange andre af livets centrale forhold.


    Kilder:
    http://historienet.dk/civilisationer/vikingerne/vikingerne-var-bange-for-skotter
    http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/
    http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Norge_og_Sverige/Vikingetiden/vikingetiden?highlight=vikingetiden
    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427181:Historie--Enhver-krig-var-hellig
    http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej drenge. Super god beskrivelse af vikingetiden. I gør det kort og klart hvad vikingetiden handlede om og hvilke faktorer, der spillede en væsentlig rolle i vikingernes togter. Især godt at både handels aspektet og erobrings aspektet omkring vikingerne kommer i spil. Derudover er det super, at i forholder jer til hvilke betydninger kristendommen fik for datidens danskere, og hvordan europæiseringen af Danmark lå til grund for kristendommens indførelse. Så alt i alt thumps up! - Sophie, Julie T, Lena og Julie M.

      Slet
  5. Vikingetiden - Marie, Aria, Nanna, Ida og Mette 3j

    Dagens Periodisering

    Vikingetiden forløber sig officielt fra omkring 800-1050-tallet, men det kan dog diskuteres hvorvidt dette er rigtigt. Den ældste skriftlige kilde går tilbage til år 793, og er et skrift over et plyndringstogt i England. Dog, tyder det på, at man allerede i 750 havde en lignende samfundsordning og kunst som i vikingetiden. Officielt sluttede vikingetiden i 1042 hvor Kong Hardeknud døde, og dermed den sidste skandinaviske konge af England. Men, er var stadig nordisk dominans i eksempelvis Dublin.


    Handel

    Vikingeskibene gjorde det nu muligt med plyndringer rundt i Nordeuropa og etablering af systemer til omsætning. Dette gjorde det muligt at opkræve afgifter fra fremmede, hvis land man havde plyndret. Forudsætningerne for opsving i denne handel var overskudsproduktion, erhvervsspecialisering, flere handelspladser, byer hvor handel og håndværk havde vigtige funktioner. Vikingerne handlede med luksusvarer, som var lette at transportere og indbragte overskud, fx ædelmetaller og silke.

    Religion

    Det var også i vikingetiden at det danske rige blev kristent. Dette medvirkede til, at Danmark blev en del af den romersk-katolske, europæiske kulturkreds. Det var under Harald Blåtands ledelse, at kristendommen blev indført. Dog kendte danskerne til kristendommen gennem handelsrejser i Europa, hvor de kristendommen allerede var blevet indført. Kong Harald Blåtand byggede kirker og udbredte den nye, kristne religion.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie, Aria, Nanna, Ida og Mette.
      Rigtig god beskrivelse af vikingetiden, hvor det især var godt, at i kom ind omkring diskussionen om vikingetidens periodisering og hvordan Danmark konverterede til kristendommen.
      Det er også super godt, at i har delt jeres tekst op i afsnit, så det er overskueligt og nemt at gå til.
      Alt i alt, en kort og konkret beskrivelse af vikingetiden.
      Camilla, Mads, Maja og Maria.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.